Har du brug for advokathjælp?
Advokater er ofte meget dyre at indhente rådgivning fra. Det er ikke tilgængeligt for enhver. Af denne grund kan det for mange være nødvendigt at have et alternativ, som enten er mere prisvenligt eller endda gratis. Der er mange forskellige muligheder for at få juridisk rådgivning. Det skal ikke nødvendigvis være svært at få rådgivning. Læs med for at se om du opfylder kravene for at få gratis advokathjælp.
Hvad er gratis advokathjælp?
Gratis advokathjælp er en ydelse, der er udbudt af advokater og jurister, til privatpersoner og erhvervsdrivende, men som ikke nødvendigvis har den tilstrækkelige kapital til at betale traditionelle advokatvirksomheder.
Gratis advokathjælp formidles oftest som mundtlig rådgivning og kan i et mere begrænset omfang indebærer skriftlig rådgivning.
Hvornår kan du få det?
Som udgangspunkt kan du få gratis advokathjælp til alle sager, hvis rådgivningen er mundtlig. Rådgivningen varierer alt efter sagens omfang.
I tilfælde af mere komplekse sager, gælder der særlige krav (2021 tal), der skal være opfyldt før du kan modtage gratis advokathjælp:
- Som enlig må du ikke tjene over 344.000 kr. om året, hvis du skal modtage gratis advokathjælp.
- Bor du sammen med en partner eller er du i et ægteskab, må i sammenlagt ikke overstige 437.000 kr. om året i indtjening for at kunne modtage gratis advokathjælp.
- Har du et barn/børn under 18 år, kan du tillægge 60.000 kr. til indtægtsgrænsen for hvert barn.
Indkomstgrundlaget beregnes ud fra den skattemæssige årsopgørelse for det forrige kalenderår. Det vil altså sige, at ansøgninger i 2021 anvender årsopgørelsen for 2019.
Gratis advokathjælp er ikke altomfattende, det afhænger under alle omstændigheder af sagens omfang. Står du i en situation, hvor din sag omhandler følgende, kan du som udgangspunkt kun få tildelt basal mundtlig rådgivning:
- Hvis du er sigtet eller tiltalt i en offentlig sag
- Hvis der er tale om erhvervssager
- Hvis der er tale om gældssanering
- Hvis der er tale om forvaltningssager
Før du får rådgivning
Når du vælger at få rådgivning, vil de første spørgsmål, der behandles angående din sag typisk være:
- Er der overhovedet tale om et juridisk problem, og bør det forfølges?
- Er det praktisk og økonomisk muligt at gå videre med sagen i retssystemet?
- De økonomiske konsekvenser i forbindelse med juridisk bistand på et advokatkontor og en eventuel retssag.
Her kan du finde alternativer
I Danmark kan du få gratis advokathjælp forskellige steder. Vi har samlet en liste af forskellige alternativer til gratis advokathjælp, som du kan se nedenfor:
- Advokatvagterne
- Frederikshavn Retshjælp
- Gellerupparkens Retshjælp
- Hillerød Retshjælp
- Holbæk Retshjælp
- Hvidovre Retshjælp
- Kunstnernes Retshjælp
- Københavns Retshjælp
- Den Mobile Retshjælp
- Mødrehjælpens Retshjælp
- Odense Retshjælp
- Sociale Retshjælp
- Silkeborg Retshjælp
- Sønderjyllands Retshjælp (Åbenrå, Sønderborg og Haderslev)
- Vejle Retshjælp
- Vesterbro Retshjælp
- Ålborg Retshjælp
- Århus Retshjælp
- Telefonretshjælpen
Dette er ikke en udtømmende liste af udbydere af gratis advokathjælp. Har du ikke en retshjælp i nærheden af dig, og hvis du ikke ønsker at tilgå en retshjælp over telefon, så kan du vælge at ringe til din lokale kommune og bede om vejledning til den nærmeste gratis advokathjælp.