Browse Måned

juni 2020

Er du førstegangskøber? Det skal du vide

Står du og skal finde drømmehuset og skal investere i en bolig for første gang? Så er der rigtig mange ting, som du skal være opmærksom på og vide. Hvis du ikke er godt nok forberedt, kan du hurtigt blive stå skuffet tilbage eller finde et hjem, der er langt fra din drømmebolig. Derfor har vi her samlet nogle gode råd til, hvad du skal være opmærksom på som førstegangskøber.

Få styr på økonomien

Først og fremmest skal du have styr på din økonomi, og hvor meget du har at købe for. Langt de fleste tager et lån i banken for at kunne betale huset, for derefter at betale det tilbage løbende. Et lån til boligkøb består i de fleste tilfælde af en kombination af et realkreditlån og et banklån. Her skal du tale med din bank og finde ud af, hvad den bedste løsning er for dig. Bankrådgiveren tager udgangspunkt i din økonomi og din indkomst for at vurdere, hvor meget banken kan låne dig til dit nye hus.

Med et realkreditlån kan du låne op til 80 procent af værdien af det hus, du gerne vil have. Det betyder altså, at denne type lån ikke kan dække hele boligens værdi. Derfor kan du kombinere realkreditlånet med et banklån, så du kan få dækket yderligere 15 procent af boligen. Så skal du kun selv lægge 5 procent i udbetalingen, hvilket de fleste har råd til.

Behov og krav til din nye bolig

Når du har fundet ud af, hvad du kan låne for, og hvor mange penge du kan bruge på dit nye hus, er det vigtigt at gennemtænke, hvad din bolig skal indeholde. Hertil er det vigtigt at stille krav til din bolig. Skal den for eksempel have tre værelser, skal den have to badeværelser, eller skal den have en stor grund og have? Skal der være bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler og evt. andre hvidevarer. Du skal også finde ud af, hvad dine behov er. Her skal du også overveje, om der skal være plads til at kunne udvide i fremtiden, eller om det skal være et håndværkertilbud, som du selv kan lave en masse på.

Det er også vigtigt at tænke på husets placering i forhold til området – skal det være tæt på en skole, indkøbsmuligheder, offentlig transport osv. Her skal man måske også tænke på støjniveau, eller om man vil bo tæt på havet. Det mest ideelle ville være, hvis man kan lave en prioriteringsliste med de vigtigste elementer og de ting, du absolut ikke vil gå på kompromis med. For du kommer til at gå på kompromis. Det er svært at finde en bolig, der har det hele og til dit budget.

Få køberrådgivning

Der er som sagt meget, du skal have styr på, når du vil finde dit nye hjem. Ikke nok med at du skal finde selve drømmehuset, så er der også mange andre ting du skal have styr på, såsom boligens stand, kontrakt, forhandling af pris og meget mere. Det gælder især, når du er førstegangskøber. Så har du ikke tidligere stået i samme situation, og der er meget mere at holde styr på, end du lige går og tror.

Det er her, at køberrådgivning kommer ind i billedet. Med køberrådgivning, kan du få hjælp af en professionel fagperson inden for køb og salg af boliger. Denne køberrådgiver kan hjælpe dig med hele købsprocessen – herunder at finde og præsentere relevante boliger, forhandle om prisen, gennemgå købsaftalen og håndtere de juridiske formaliteter. Køberrådgiveren kan altså hjælpe dig der, hvor det er allersværest i en købsproces. Så er du sikker på, at du kommer helskindet ud på den anden side og finder din drømmebolig, uden at blive snydt i pris og stand af huset.

Hvis du selv uden købserfaring går ud og finder en bolig, kan du måske ende med at købe en bolig, der ikke er, som du forventede det. Der kan eksempelvis være nogle skader, som ikke blev belyst i tilstandsrapporten, eller der kan være sket juridiske fejl, som i sidste ende kan koste dig dyrt. Alt det kan køberrådgiveren forhindre. Han/hun kan også hjælpe dig med at finde den bolig, der passer bedst til dine behov og dit budget. Ofte er det noget af det sværeste at finde det rette match i den store jungle af boliger, der findes på markedet. Derfor kan det være en god ide at få hjælp, så du ikke ender med at give op, inden du har fundet drømmeboligen.

Find drømmeboligen

Når du har fulgt disse råd, er der stor chance for, at du finder drømmeboligen. Det gælder blot om at planlægge købet inden og få den rigtige hjælp. Det er trods alt en meget stor beslutning at købe dit første hus. Hav derfor styr på din økonomi, krav, behov og alt det juridiske, inden du skriver under på købsaftalen. Noget af det vigtigste er, at du sikrer dig, at ejendomsmægleren indsætter både bank- og advokatforbehold i i købsaftalen, inden du skriver under.