Det skal du tage stilling til, inden du hyrer en advokat

Står du i en situation, hvor du har brug for en advokat? Der kan være mange situationer i livet, hvor det kan være tilfældet. Skal du bruge en advokat, er det dog vigtigt, at der er flere ting, du overvejer, inden du tager den første den bedste.

Vi har her samlet nogle af de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal finde en advokat. Ved at blive klogere på nedenstående punkter kan du nemmere finde det helt rigtige match, der passer til din situation. Læs med her, og føl dig mere tryg, når du skal vælge en advokat.

Er der et alternativ til advokaten?

Inden du hyrer den første, du falder over, er det vigtigt, at du først overvejer, om der reelt set er behov for det. Det er ikke billigt at gøre brug af en advokat. Det er derfor vigtigt, at du er helt sikker på, at en advokat faktisk kan hjælpe dig med at løse en juridisk udfordring.

Inden du hyrer en advokat, kan du for eksempel vurdere, om din udfordring kan løses på en anden måde. Er der for eksempel tale om en tvist med en anden person, kan du forsøge dig med at løse problemet imellem jer. Det kan spare dig for advokatsalæret. 

Derudover kan du også overveje, om du kan ’nøjes’ med en jurist i stedet for. En jurist er kendetegnet ved at klare mere almindelige opgaver inden for juraen. Det vil altså være juridiske opgaver, hvor der ikke er behov for at møde i retten.

Skal du for eksempel have udarbejdet et testamente eller en ægtepagt, kan en jurist være en bedre løsning. Her kan der nemlig være en del penge at spare sammenlignet med en advokat.

Hvad omhandler sagen?

Har du besluttet dig for, at der er behov for juridisk assistance, skal du vurdere, hvad sagen egentlig omhandler. Sagens kerne er vigtig for dit valg af advokat, da der er mange forskellige specialer inden for juraen.

Ved at have helt styr på, hvad sagen egentlig omhandler, kan du nemmere finde en advokat, der netop er specialist på det område. Det kan gøre en markant forskel for sagens afgørelse, da vedkommende vil have mere erfaring med at løse din sag.

Har du for eksempel brug for juridisk assistance i forbindelse med huskøb, er det ikke altid en fordel at gå med en advokat, der for eksempel er specialist inden for selskabsret. Ved at gå med en boligadvokat får du en, der er langt mere inde i, hvordan din sag bliver løst bedst muligt. Det er derfor klart en fordel at vælge en fagperson, der er specialist i din problemstilling.

Hvad er dit budget?

Budgettet er uhyre vigtigt, når du skal have juridisk hjælp. Den juridiske branche er kendt for at være en omkostningstung affære for forbrugerne. Det er derfor en fordel, hvis du gør dig nogle tanker om, hvor meget du vil bruge på at få juridisk hjælp.

Har du et begrænset budget, kan det være en fordel at gøre din potentielle advokat opmærksom på det. Det gør det nemmere for vedkommende at rådgive dig i den rigtige retning.

Advokaten kan for eksempel rådgive dig om, hvorvidt du har budgettet til at kunne køre sagen, eller det bliver et problem. På den måde er du bedre klædt på til at vurdere, om du skal benytte dig af en juridisk faglig person til at føre din sag eller løse din problemstilling.

Har du et begrænset budget, kan det også være, at advokaten kan komme med gode råd til alternativer, som stadig hjælper dig i den rigtige retning. Budgettet er derfor et vigtigt aspekt.

Hvor meget hjælp har du brug for?

En advokat kan hjælpe med mange forskellige problemstillinger og sager. Det er derfor en god idé, at du gør dig nogle tanker om, hvilken juridisk hjælp du egentlig har brug for.

I nogle situationer er du måske lidt i tvivl om, hvilken vej du skal gå rent juridisk. Det kan for eksempel være, om der skal føres en sag eller ej. Her kan det være en fordel at starte med at få juridisk rådgivning. Advokaten kan nemlig få et indblik i din situation og komme med konkrete råd til, hvad der er af muligheder.

Med rådgivning kan du også blive klogere på omkostninger ved for eksempel at føre din pågældende sag, og hvad konsekvensen kan være. Rådgivning kan derfor være et godt forstadie til at vælge den rigtige fagperson og få sat gang i de rigtige processer.

Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at du stadig skal betale for rådgivning. Det kan dog være en mere overkommelig pris, sammenlignet med hvis du havde endt med at hyre en, du i teorien ikke havde brug for.

Er du allerede nu klar over, at du har brug for en del hjælp fra en advokat, kan du springe rådgivningen over. I det tilfælde kan du lige så godt få den nødvendige hjælp med det samme og dermed ikke kaste penge efter rådgivning, der fortæller dig det samme, som du allerede ved.

Virker det som et godt samarbejde?

Der findes mange advokater på markedet. Det er derfor en god idé, at du vælger den rette. Det er ikke bare lige. Det kan derfor være en god idé at få en uforpligtende samtale med vedkommende, inden I går i gang med samarbejdet.

Når du skal bruge en advokat, skal du føle dig i trygge hænder. Det kan både være lykkelige og knapt så lykkelige omstændigheder, hvor der er brug for juridisk hjælp. Uanset hvilken situation der er tale om, er det derfor vigtigt, at der bliver taget godt hånd om din pågældende situation, og du netop føler dig tryg ved vedkommende.

Tag alle aspekter med i overvejelsen

Det er vigtigt, at du tager alle ovenstående aspekter med i din overvejelse. Det hjælper dig nemlig med at vælge en advokat, der passer til din situation. Spring derfor ikke hovedkulds ud i at vælge den første den bedste, du falder over, men brug i stedet lidt tid på at få finde det rette match. Det kan betale sig.