I de senere år har bankerne strammet kravene til udlån, og det er blevet sværere at få godkendt et boligkøb. Det kan enten være fordi man som person eller som ægtepar ikke kan leve op til kreditkravene og udbetaling, eller at indtjeningen er for lille, eller ikke dokumenteret godt nok.

Som tommelfingerregel skal man kunne købe ca 3x familiens bruttoindkomst + formue – gæld. Dermed kan et ægtepar, der tjener 800.000kr brutto, få lov til at købe for 2.4 mill. kr. Dertil skal man kunne lægge mindst 5% i udbetaling, her svarende til 120.000 kr. Med realkredit an man låne op til 80% af boligens værdi, og et alm banklån kan udgøre de sidste 15%.

Banken siger nej

Men selvom økonomien umiddelbart er godkendt, kan banken vælge at sige nej, hvis boligen ligger i et område hvor det kan blive svært at sælge boligen igen. Det kan være tilfældet i udkantsdanmark, hvor man som sælger kan risikere at stå med en bolig der ikke kan sælges.

Realkreditinstutterne er tilbageholdende med løbe den risiko, at stå med en husejer der ikke kan betale af på lånet, og derfor skal boligen på tvangsauktion, hvor den ikke kan sælges.

Derfor er der opstået en lille branche af udlånere, der er villige til at tage en større risiko, og hvor man derfor kan have chance for at få godkendt et boligkøb. Til gengæld betaler som låntager en højere rente – fra 5% – 9%, afhængig af om lånet er fastforrentet eller variabelt forrentet, såvel som der tages højde for den samlede risiko.

Pantebrevslån kan være løsningen

Især for lån op til højst 2 millioner kan de såkaldte pantebrevslån være en mulighed. Er beløbet højere, vil de høje renter oftest gøre det til en urealistisk løsning.

Pantebrevsselskaber som Udenombanken, Fairkredit og Husejernes Kredit er eksempler på selskaber der yder lån til boligkøbere der har fået nej i banken.

På tjenesten pantebrevslånberegner.dk kan man tjekke rentespænd og vilkår, og også beregne økonomien for et pantebrevslån.